En katte-korrespondance...

Kære Ruth!
Hvad skal man gøre, når kattene overfalder os?
Vi har to tilløbere, Victor og Sif - og hidtil er det gået - så nogenlunde - med at have dem på kost her. Men nu har Victor indtaget territoriet, så nu kommer Sif her næsten aldrig mere. De kan ikke være her på en gang, men flyver i totterne på hinanden, så snart de kan se deres snit til det. Hvad skal vi dog gøre? Victor er også kommet slæbende med sin højgravide kone nu, og i går var her en helt fjerde kat, som vi ikke har set før. Det vrimler ligefrem med katte, men vi havde godt nok ikke beregnet, at de skulle være herinde, for vi ville ikke så gerne blive alt for glade for dem, men nu er det ved at ske igen. Man kan jo nu engang ikke andet end at holde af de dejlige dyr, og jeg er altså ærligt talt bekymret for Sif, der oven i købet var her først!
Kærlig hilsen fra Birthe

Kære Birthe.
Ja, det er godt nok noget værre l..., når katte ikke kan tåle at være i samme rum - eller ikke engang i samme hus! Jeg kender det kun alt for godt fra mig selv og mine katte. Det eneste effektive, jeg har kunnet gøre med alle mine slagsbrødre og -søstre, det er at fodre dem i hver sit rum - og, hvis det er muligt, på forskellige tidspunkter, så de ikke går og falder over hinanden og dermed heller ikke risikerer at komme op at slås.
Katte er jo i virkeligheden "solister" - og vil helst allesammen have hele området for sig selv. Men er der mange katte, så kommer problemerne jo - for territoriet - altså JERES område - er jo ikke uendeligt. De er NØDT til at tåle hinandens tilstedeværelse, hvis de vil have mad - og dermed overleve. Og så er det, at der opstår sammenstød, hvis den ene kat overskrider den andens grænser og møver sig ind på "dens" territorium.
Jeg er selv så heldig at have flere rum i huset, der kan fungere som "kattehjem", helt uafhængigt af hinanden - for eksempel havde jeg Inspektør Mikis i køkkenet de første mange måneder - og Lillepigen PeeWee inde på badeværeslet - og en tilløber, Trixi, der desværre bare blev så meget for slem, at han måtte aflives, inde i spisekammeret - Alle stederne kunne der lukkes af for dem, og så blev de lukket ud på skift, indtil de kunne være så nogenlunde i samme rum uden at komme i slagsmål. Ellers var det bare tilbage i enrum igen - og nyt forsøg næste dag. - Stribemissen Beauty forsvinder som regel over i stalden, når han synes, der er ved at være for meget ballade - og så kommer han tilbage igen, når der ikke er helt så meget råben og skrigen længere. Og Lillepigen elsker at være oppe på loftet og hvile nerverne - helt alene - og får sig nogle timer deroppe i fred og ro omtrent hver eneste dag.
Jeg har lige nu tre tilløbere, der kommer enten morgen eller aften - eller både morgen og aften - og de kan HELLER ikke tåle hinanden...! - Så når de skal fodres, sætter jeg deres madskåle så langt fra hinanden som overhovedet muligt, spredt ud over hele gårdspladsen - og det fungerer, sådan da. Ikke altid uden onde toner og hvæsen og øretæver - men jeg er over dem hele tiden, og jeg råber HØJT, når jeg giver dem besked på, at de skal opføre sig ordentligt.
Det ser ud til, at I ikke alene har problemer med Sif og Victor - men også med flere og flere tilløbere og deres familier og kommende børn, uha...
- og at det er Victor, der indtil videre er løbet af med sejren - som indendørs kælekat. Og det er jo synd for Sif, hvis det var hende, der var der først, og naturligvis lige så gerne vil være inde i varmen hos jer. - Kommer hun ALDRIG ind mere? Jeg tænkte på, at I jo måske kunne "dele dem" mellem jer, så I tog jer kærligt af hver sin kat - og måske endda også fodrede hver sin kat - i hver sin ende af huset. Der skulle jo egentlig være plads nok - til to katte i ét hus...?
Ellers er der nok ikke meget andet at gøre - end at lade naturen klare problemerne. Jeg har selv haft to katte, der (heller) ikke kunne tåle synet af hinanden, og dér blev den ene altså sejrherren og fik den anden jaget så grundigt hjemmefra, at den aldrig kom igen. Hvis dét skulle ske for Sif, må I da trøste jer med, at hun i det mindste er blevet så fortrolig med mennesker, at hun vil kunne få et nyt hjem et andet sted. Som enekat!
Jeg forstår ikke rigtigt, hvorfor I skal overfaldes...? Hvad gør de ved jer? Bider de - eller kradser - eller farer i hovedet på jer? Og gør de det, når de er sultne - eller helt uden "grund"? - For jeg har nemlig til sammenligning en gammel tilløber lige nu, der er slem til at hapse efter mine ben, hvis jeg er for længe om at komme med madskålen, men så snart han får mad i maven, er han straks glad og afslappet og kælen og spindende som en "rigtig" huskat. Ellers - hvis de "bare" springer på jer helt uden varsel - så er der ikke andet for end at tage dem i nakken og ruske dem, mens I skælder ud - HØJT! Det er dén måde, missemoderen opdrager sine killinger på. Og så snart katten opfører sig ordentligt igen, skal den naturligvis roses og have at vide, hvor vidunderlig den er. Så skulle det gerne efterhånden være nok at råbe højt, når den bliver aggressiv - Det kan GODT lade sig gøre at opdrage en kat, i hvert fald til en vis grænse. De forstår mere, end de vil være ved! - Men selvfølgelig er det mange gange sværere med en voksen kat - end med en killing.
Hvad alle de andre katte angår, som det vrimler med - så er jeg godt nok bange for, at det kommer til at ende med en masseslagtning. Hvis der er så mange, som jeg har en fornemmelse af, at der i hvert fald snart bliver - og de er mere eller mindre vilde allesammen - jamen så kan jeg desværre ikke se nogen anden mulighed end at tilkalde Teknisk Forvaltning og få gjort en ende på katteplagen. Sørgeligt, men sandt!
Lad mig høre, hvordan det går fremover!
Kærligste hilsner til jer allesammen fra Ruth